Bekæmpelse af mår

Bekæmpelse af husmår der rent faktisk virker!

Vores erfarne team står klar til at hjælpe dig af med en ubuden gæst på loftet.

Ofte har vores kunder hørt en masse tumlen/larm fra loftet, i de mørke nattetimer eller tidlig morgen. Hvis du har opdaget husmår, der forårsager skader på dit loft eller andre dele af dit hjem, er det vigtigt at handle hurtigt. Du er ikke i tvivl om du har en husmår på besøg, hvis du hører en forholdsvis højlydt tumlen på loftet. Du kan altså decideret høre den løbe rundt, og også grave/rive isoleringen i stykker f.eks.

Hvis du har mulighed for at kigge på loftet, vil du i langt de fleste tilfælde finde ekskrementer fra husmåren. De kan være alt fra 5-10 cm. lange og op til 2 cm. tykke, og så kan det selvfølgelig variere lidt. Du vil også kunne se hår- fjer- og knoglerester i dets ekskrementer. Desuden vil en trænet næse også kunne lugte at der er husmår på loftet, og dets ekskrementer ligger ofte samlet meget koncentreret rundt på loftet.

Husmåren er ikke farlig i sig selv, men den kan forårsage store skader på både elinstallationer, isolering og ventilationskanaler. Den slæber også ofte fødeemner og døde dyr med ind, hvilket kan give lugtgener og bakterievækst.

Husmåren er meget svær at fange i fælder og det kræver oftest fagfolk at få fjernet husmåren. Vi tager ofte specialopgaver hvor man har givet op. Vi undersøger området og huset og sætter evt. kameraovervågning op for at se hvornår og hvor den færdes og planlægger dermed bekæmpelsen af den. Vores skadedyrsbekæmper har de nødvendige tilladelser til at skyde og aflive den hurtigt og humant. 

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at besigtige ejendommen, for at give en 100% retvisende pris på opgaven. Der kan dog også gives et prisspænd at arbejde ud fra, indtil vi har besigtiget området der skal bekæmpes. Vi ved, at vi er yderst konkurrencedygtige på prisen.

Måren opretter et område på dit loft, hvor den besørger, og hvis du er uheldig at det er ovenpå en mur – kan urin trænge ned i selve muren med store økonomiske omkostninger.

Det kan også være at det er en skovmår der er kommet ind – husk dette dyr er total fredet – det kræver erfaring at kende forskel disse.

Kontakt os – få hjælp i dag

Er du klar til at få ro på loftet igen? Kontakt Rovfluen ApS for husmårbekæmpelse. Du skal ikke tøve med at kontakte os på 7575 6348 hvis du vil have en bekæmpelse der rent faktisk virker!

Vi er professionelle og pålidelige – og vi giver gerne et uforpligtende tilbud.